Cookiepilot Aps
CVR nr. 44531941
Bag Haverne 32
4600 Køge
Disse salgs- og handelsbetingelser er gældende for enhver ydelse, som CookiePilot ApS tilbyder og
udfører for kunder, medmindre andet er særskilt aftalt skriftligt.
Gældende fra 1. Januar 2024
1.1. CookiePilot leverer sine ydelser til kunden i henhold til indgået aftale om cookieløsning,
herunder overvågning af trafik, samt indsamling af data på kundens websteder. Ydelserne, der
blandt andet leveres af CookiePilot, er specificeret som herunder:
a. Opsætning/etablering af cookiebanner og support heraf
b. Løbende drift og overvågning af cookieløsning
c. Indsamling og behandling af statistikoplysninger
d. Indsamling og behandling af cookiesamtykke
e. Support under og efter anmodning fra registrerede dataemner
1.2. CookiePilots ydelser, herunder eventuelle opdateringer af software, forbedringer og nye
funktioner, er en del af disse vilkår.
2.1. Kunden skal til hver en tid give CookiePilot oplysninger, adgange og i øvrigt samarbejde, i det omfang det er nødvendigt, for at muliggøre, at CookiePilot kan levere ydelserne, herunder etablere cookiebanner og løbende indsamle data.
2.2. Det er Kundens ansvar at sikre adgangen hertil således at der kan ske en korrekt implementering.
3.1. Kunden skal bruge ydelserne i overensstemmelse med alle gældende love og regler og accepterer fuldt ud ansvaret for enhver handling eller undladelse i forbindelse med brugen af ydelserne af kunden og dens brugere.
3.2. Kunden skal sikre at der ikke;
a. Forsøges at få uautoriseret adgang til cookieløsningen eller relaterede systemer
b. Forstyrres eller forringes integriteten eller ydeevnen af cookieløsningen eller data indeholdt deri
c. Sker brug af cookieløsningen til at sende eller gemme materiale, der er krænkende, injurierende, truende, pornografisk, eller krænker på anden måde andres rettigheder, herunder ophavsret, privatliv eller varemærkerettigheder
d. Sker brug af cookieløsningen på en måde, der potentielt skader, udsætter for ansvar, eller på anden måde krænker andres rettigheder
e. Sker forsøg på at fjerne, deaktivere eller på anden måde forsøge at omgå eventuelle sikkerhedsfunktioner indbygget i tjenesterne
f. Sker brug af cookieløsningen til at levere tjenester til tredjeparter, undtagen som udtrykkeligt tilladt i denne aftale
3.3. CookiePilot forbeholder sig ret til at overvåge kundens og dets brugeres anvendelse af cookieløsningen for at sikre overholdelse af disse vilkår.
3.4. Overtræder kunden eller nogen af dens brugere disse vilkår, kan CookiePilot øjeblikkeligt stoppe med at levere cookieløsningen uden yderligere ansvar over for kunden.
3.5. Parterne er kun ansvarlige for direkte skader i henhold til denne aftale.
3.6. Parternes maksimale erstatningskrav kan alene udgøre aftaleperiodens indbetalte honorar.
4.1. Ved indgåelse af aftalen.
a. Opsætning af cookieløsning igangsættes umiddelbart efter begge parters underskrift af aftalen, hvor vejledende leveringstid og øvrige vilkår fremgår.
b. Sker opsætningen ikke rettidigt som aftalt på grund af kundens forhold, som f.eks. servernedbrud, hacking af kundens webside, manglende adgang til websider, manglende information fra kunden eller lign. forhold som CookiePilot ikke er ansvarlig for evt. overtrædelser af lovgivning, herunder datasvigt eller lignende, er dette ikke en forsinkelse, der kan tilskrives CookiePilots forhold, hvorfor leveringstiden forlænges, med den periode, hvor disse forhold gør sig gældende hos kunden.
c. Sker opsætning ikke rettidigt som aftalt på grund af CookiePilots forhold, kan kunden, såfremt leveringstiden overskrides med mere end 30 dage, vælge at opsige aftalen og få refunderet den betalte ydelse.
5.1. Prisen fremgår af den indgåede aftale.
5.2. Betaling sker årligt og forud og for 1 år ad gangen, hvis ikke andet er særskilt angivet i kontrakten.
5.3. Betalingsfristen er 14 dage fra underskrivelse af aftale.
5.4. Ved betaling efter forfaldsdatoen kan CookiePilot suspendere eller lukke adgangen til cookieløsningen uden yderligere ansvar over for kunden.
5.5. Aftalen fornyes automatisk for 1 år ad gangen, medmindre den opsiges senest 1 måned før aftaleperioden udløber.
5.6. Opsiges aftalen vil CookiePilot system og service ophøre ved udgangen af aftaleperioden.
5.7. CookiePilot har ret til at ændre priserne for ydelserne ved at underrette kunden senest 3 måned før aftalen skal fornyes. Kunden har ret til at opsige aftalen jvf. punkt 5.5. med 1 måneds varsel til udgangen af aftaleperioden såfremt kunden ikke accepterer den nye pris.
6.1. CookiePilots rettigheder:
6.1.1. CookiePilot ejer rettighederne til alle ydelser, inklusive alle immaterielle rettigheder, der er knyttet til ydelserne.
6.1.2. Alt indhold og materiale, der er tilgængeligt på CookiePilots domæner, herunder men ikke begrænset til tekst, grafik, webstedsnavn, kode, billeder og logoer, er intellektuel ejendom tilhørende CookiePilot og beskyttet af gældende ophavsret og varemærkelovgivning. Enhver uhensigtsmæssig brug, herunder men ikke begrænset til reproduktion, distribution, visning eller transmission af indholdet på dette websted, er strengt forbudt, medmindre det specifikt er autoriseret af CookiePilot.
6.1.3. Vilkårene i aftalen giver ikke kunden nogen ejerskabsinteresse i eller til sådant indhold eller tjenester, men kun en begrænset brugsret, der kan tilbagekaldes i overensstemmelse med denne aftale. CookiePilot giver ikke nogen licens eller andre rettigheder til at bruge nogen af CookiePilots varemærker, service-mærker, ophavsretligt materiale eller anden intellektuel ejendom, medmindre det udtrykkeligt er angivet i disse vilkår eller aftalt skriftligt.
6.1.4. Bortset fra de begrænsede rettigheder, der udtrykkeligt er tildelt kunden heri, forbeholder CookiePilot sig alle immaterielle rettigheder, ejendomsret og interesse i og til ydelser der udbydes af CookiePilot.
6.1.5. CookiePilot kan analysere kundedata til sikkerheds- og driftsforvaltning samt til statistisk analyse med henblik på at forbedre de løsninger, som CookiePilot tilbyder.
6.2. Kundens rettigheder:
6.2.1. Kunden ejer rettighederne kundens immaterielle rettigheder, herunder alle rettigheder, titler og interesser i og til kundens data. Kunden giver CookiePilot ret til at bruge, kopiere, vise og opbevare kundens data i det omfang, der er nødvendigt for at levere ydelserne og opfylde sine forpligtelser efter denne aftale.
6.2.2. Kunden giver CookiePilot ret til at bruge, kopiere, vise og opbevare kundens navn og -logo i markedsføringsøjemed, herunder på CookiePilots hjemmeside og i andet markedsføringsmateriale.
6.2.3. Mellem CookiePilot og kunden ejer kunden udelukkende alle rettigheder, titel og interesse i og til al kundedata.
Databehandler.
7.1. CookiePilot er at betragte som databehandler og kunden som dataansvarlig. Der henvises til vilkår for databehandleraftale mellem CookiePilot og kunden, hvori kunden har stillet krav til behandling af persondata.
7.2. Databehandleraftalen er underskrevet i forbindelse med indgåelse af aftalen.
7.3. CookiePilot behandler data i henhold til Dansk lovgivning. Fortrolighed.
7.4. Videregivelse og brug. Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge CookiePilots erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.
7.5. Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over CookiePilots fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 7.4. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.
7.6. Kundens forpligtelser efter pkt. 7.4.-12.5 gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.
8.1. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.
8.2.Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol.
8.2.1. Parterne forpligter sig dog inden en eventuel tvist at afgøre dette gennem forligsmæssige drøftelser i minimum 3 gange, før der kan anlægges sag.
9.1. CookiePilot forbeholder sig ret til at ændre disse salgs- og handelsbetingelser såfremt lovgivning eller normal drift af virksomheden tilsiger dette.
9.2. De til enhver tid gældende salgs- og handelsbetingelser fremgår af vores hjemmeside www.cookiepilot.dk
9.3. Nærværende salgs- og handelsbetingelser er gældende fra 1. januar 2024.